Nyt fra arbejdsholdene
Januar 2009
Høng
Julekørslerne ved Kalundborg gik godt. I ugen op til jul blev K 564 gjort vinterklar, dvs. at vandet blev lukket ud af kedlen og de forskellige damprør. Damprørene blev også blæst igennem med trykluft for at få alt vandet ud.
gammel model
Dampvarmeslangerne mellem vognene har indtil nu været af UIC-typen. Denne type har mange bevægelige kugleled, så de er lette at arbejde med når der skal samles varmeledning. Til gengæld har de mange kugleled vist sig svære at holde tætte, så toget er som regel indhyldet i damp, når der er dampvarme på toget.
Efter julekørslerne, er vi derfor begyndt at renovere nogle varmeslanger af den gamle model. Vi har gravet en rulle "ny" varmeslange frem fra en af lagervognene og der kommer således ny slange på hvor det er nødvendigt og de øvrige dele bliver renoveret.
med traktoren i baggrunden
Det nye førerhus til Rangertraktor 2 er svejset færdigt og grundmalet.
OHJ 38 i Kalundborg
Overdelen til førerhuset er ved at blive repareret der hvor kullene har ligget op af bagvæggen. Vinkeljernet til fastspænding af overdelen er næsten tæret væk og selve førerhusbagvæggen er også tæret.
I tiden der er gået siden rørhulspladen blev nittet i rundkedlen, har arbejdsholdet koncentreret sig om undervognen, så den kan komme på hjulene igen.
Sideløbende er der blevet arbejdet med forskelligt tilbehør til akselkasser og akselporte f.eks. smørepuder til underlejerne og låg til olierummene i akselkasserne. Se billeder på www.ohj38.dk.
|
![]() |